Jagten på den rigtige pusletaske

Let og luftig tunmousse

Der findes ikke noget bedre end tunmousse hvis du spørger mig. Det er noget alle kan lide, og kan spises som både forret eller som tilbehør til diverse sammenkomster hvor den står på “det kolde bord”.

6 pers.

  • 1 dåse tun i olie (tun i vand kan også bruges)
  • 5 dl. 18 % creme fraiche
  • 4 husblas
  • 3 dl piskefløde
  • 1 løg
  • evt. røde kaviar
  • 1-2 citroner

Sådan gør du:

Tun kommes i en si eller et dørslag så væden løber fra. Husblas lægges i blød i en passende skål, og dækkes til med koldt vand.
Løget deles i fire og kommes i en hakker/blender eller hvad du har.
Tun kommes i en skål, og findeles med en gaffel inden løg tilsættes, og derefter saften fra én citron, salt og peber. Rør godt rundt, og tilsæt creme fraiche og rør igen. Smag til – der skal – alt efter smag og behag – nok mere citron eller salt og peber i. Ønsker du kaviar i, så er det nu de skal tilsættes, og røres godt rundt.

Vandet hældes fra husblas, og de knuges fri for rester af vand ved håndkraft. Kom husblas tilbage i skålen og tilsæt en teske kogende vand, og rør godt rundt til husblas smelter. Hæld husblas i tunblandingen, og rør godt rundt så det flydende husblas fordeles godt i blandingen.

Tunblandingen sættes på køl ca. 20 min. indtil der kommer streger når man stryger en gaffel henover. Måske skal den have 10 minutter mere. Men det er vigtigt den ikke “sætter sig” helt, for vi skal lige have rørt en gang mere i den inden den må sætte sig.

Fløden piskes til skum – ikke for stiv men heller ikke for blødt. Flødeskummet røres i tunblandingen med en dejskraber, og der røres med bløde strøg så den forbliver luftig. Dettes gøres til du ikke kan se rester af flødeskummet længere.

Hæld til sidst tunblandingen i den skål/bøtte du ønsker at den skal formes til, for nu sætter moussen sig for alvor, og næste gang du tager den ud af køleskabet, så har den sat sig som den skal, og så kan du ikke bare sådan lige manøvre rundt med den. Jeg bruger altid foliebakker, for med dem kan man let vende den færdige tunmousse ud på fade, tallerkener eller hvad man nu ønsker at servere på, uden at skulle røre ved moussen.

Tunmousse – lækker luftig, og passer både som forret eller tilbehør til det “kolde bord”

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jagten på den rigtige pusletaske